top of page

Willmore optager ejerskab i A4 Medier og styrker egen organisation

Med ejerskabet udvider Willmore sin portefølje af kommercielle partnerskaber med B2B-medier og får samtidig muligheden for at styrke sin position som rådgiver, til gavn for Willmores øvrige partnere.

Willmore PMB ApS er formelt indtrådt i ejerkredsen omkring A4 Medier ApS, tidligere Avisen.dk ApS. Med ejerskabet udvider Willmore sin portefølje af kommercielle partnerskaber med B2B-medier og får samtidig muligheden for at styrke sin position som rådgiver, til gavn for Willmores øvrige partnere.


”Hver gang vi tager hul på en ny udfordring med at sætte nye medier på landkortet, får vi ny læring. Den læring gør os i stand til at eksekvere hurtigere og anvise nye løsninger for alle vores interessenter i mediebranchen”. siger Jesper Skeel, direktør i Willmore.


Willmore servicerer flere digitale spillere i mediebranchen, blandt andet Politiken Nicher, som der fortsat er et tæt samarbejde med.

Ny digital rådgiver

Samtidig bruger Willmore lejligheden til at opgradere organisationen med journalist og digital rådgiver, Lars K Jensen. Han kommer fra en stilling som produktudviklingschef hos Infomedia og har mere end 10 års erfaring i den digitale frontlinje i mediebranchen.


”Lars kommer til at styrke vores rådgiverposition i spændingsfeltet mellem det redaktionelle og det kommercielle. Det er særligt vigtigt hos de redaktioner og medier, der skal øge engagementet hos læserne og have bedre forståelse af en målgruppe”, siger Jesper Skeel.


Strategien virker

Jesper Skeel ser sammen med resten af Willmore frem til de forskelligartede kommercielle udfordringer, der ligger foran dem i år og glæder sig over, at skabe fremgang både på abonnement og annonceforretningen.


”For os handler det om at have et mandat og både kunne anvise kommercielle løsninger og tage ansvar for eksekveringen af dem. Det fungerer bedst, når vi arbejder tæt på chefredaktør, direktion og/eller bestyrelsen. Det er det, der har fungeret rigtig godt i vores samarbejde hidtil, og det bliver selvfølgelig nemmere, nu hvor vi selv sidder i ejerkredsen i A4 Medier”, siger Jesper Skeel.


Den nye struktur kommer naturligt efter det succesrige samarbejde, Willmore hidtil har haft med A4 Medier i lanceringen af jobsitet A4 Jobliv.


Kontakt/yderlige information:

Spørgsmål kan rettes til direktør Jesper Skeel på telefon 2362 5885 eller jesper@willmore.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, ‘Mediebiz’, og hold dig opdateret på digital forretningsudvikling i mediebranchen:

bottom of page