Skønt mediernes brug af robotter er simpel nu, kan de indenfor relativ kort tid udfordre mediernes på deres kernekompetencer.
Af Lars K Jensen (lars@willmore.dk) Follow @larskjensen
Skønt mediernes brug af robotter er simpel nu, kan de indenfor relativ kort tid udfordre mediernes på deres kernekompetencer. Det mener Kasper Lindskow, Ekstra Bladets chef for strategi og forretningsudvikling samt ph.d. i digital mediestrategi i en MediaWatch-artikel:
“Han ser udviklingen af robotjournalistik ske i tre faser. I den første fase, som vi befinder os i i dag, kalder han den “Selvsamlende”, hvor robotter kan sammensætte data og tekst baseret på skabeloner udarbejdet af journalister. I fase to, som Kasper Lindskow ser komme inden for 1-3 år, er den “Selvlærende”, hvor robotter med kunstig intelligens kan bearbejde store mængder ustrukturerede data fra vidt forskellige digitale kilder til at producere artikler i et sprog, der nærmer sig journalistniveau.”
Den næste fase, “selvkørende”, finder ifølge Lindskow sted indenfor de næste 5-10 år.
“Ikke i min levetid”
Altinget og Jysk Fynske Medier er nogle af de medier, der arbejder med robotjournalistik og automatisering herhjemme. Her er de ikke helt enige i Kasper Lindskows bud på fremtiden.
“Jeg har en del erfaring med robotter, og jeg ser det ikke som en erstatning for journalistisk arbejdskraft, ikke i min levetid,” siger Jakob Nielsen, der er ansvarshavende chefredaktør på Altinget. Han bliver bakket op af Jørn Broch, der er digital chefredaktør hos Jysk Fynske Medier:
“På den korte bane har det helt klart givet vores arbejde og forretning en ekstra dimension med robotter. Der er en stort set umættelig appetit på lokalt indhold, og det kan vi levere ved hjælp af robotter. Vi kommer helt sikkert til at lave mere af den slags i fremtiden. Men vi kan bestemt ikke undvære journalister i den proces, og jeg kan ikke se teknologi udkonkurrere journalister inden for en overskuelig tidsramme”
Jakob Nielsen tilføjer dog, at det er en trussel, hvis/når store tech-firmaer som Facebook og Google bliver i stand til at producere egne nyheder.
Bliv klogere på robotterne:
Som du kan se, er der forskellige bud på, hvornår automatiseringen kan overtage opgaver fra menneskerne i mediebranchen. Noget, der ikke er så meget tvivl om er, at der er gevinst og værdi at hente ved at bruge robotter og automatisering til udvalgte opgaver.
Hvor meget man kan med automatisering nu, og hvordan det bliver praktiseret herhjemme, kan du høre mere om til vores Automation Day den 30. marts. Vi får blandt andet besøg af forfatteren til bibelen indenfor automatisering i mediebrancen, Nicholas Diakopoulos.