top of page

A4 Medier lancerer nyt medie om arbejdsliv

Med A4 Arbejdsliv skal der tages hånd om store emner som digitalisering, stress, robotter og løsere ansættelser. Det er Willmores første engagement rettet mod privatforbrugere.

Med A4 Arbejdsliv skal der tages hånd om store emner som digitalisering, stress, robotter og løsere ansættelser. Det er Willmores første engagement rettet mod privatforbrugere.


Jesper Skeel, direktør og partner i Willmore, siger:


“Som en naturlig forlængelse af vores kommercielle partnerskab med A4 medier, har vi påtaget os at varetage abonnementssalg, service og administration i forbindelse med det nye medie. Vi glæder os meget til at udvide engagementet med A4 og ser frem til i denne forbindelse også at prøve kræfter med forbrugersegmentet.”


A4 Arbejdsliv udsender to ugentlige nyhedsbreve, og abonnenter kan læse en række klummer, artikler og podcasts – ligesom de vigtigste historier bliver læst op i A4 Lyd.


“A4 Arbejdsliv er for dig, der engagerer dig i dit arbejde – uanset om du er tømrer, sygeplejerske, ufaglært, it-konsulent, pædagog, langtidsledig eller noget helt andet”, skriver Henning Due, der er redaktør af A4 Arbejdsliv, i en artikel om det nye medie.

bottom of page