Ved at arbejde systematisk med brugerbehov kan man sikre, at mediernes medlemmer fra den spæde idé til det færdige produkt er i centrum.
Af Lasse Charley Pedersen
Brugerbehov, der de seneste år har vundet frem hos flere af verdens førende medier, er en journalistisk metode, hvor brugerens behov sættes i centrum, når historier udvælges og udvikles, vinkler fastlægges og journalister og redaktører vurderer, i hvilken form eller format historien skal bringes.
En af årsagerne til, at brugerbehov har vundet stadig flere redaktørers hjerter, er at de er med til at sikre bedre og mere relevant indhold, som er med til at skabe en tydelig, redaktionel profil, som – i en verden fuld af støj – måske er vigtigere end nogensinde.
Hemmeligheden bag er i virkeligheden simpel: indholds-producerende, der arbejder med brugerbehov, sætter sig i modtagerens sted og gør sig en række refleksioner, som ikke kun går på emner, men også på hvad brugeren skal have ud af indholdet.
Willmore’s seks brugerbehov
Ligesom de klassiske nyhedskriterier vægtes forskelligt på de forskellige medier, så har medier, der arbejder med brugerbehov, også forskellige præferencer, når det handler om brugerbehov.
Hvilket fokus et medie lægger, afhænger f.eks. af, hvad brugerne anvender mediet til og den strategiske retning, som mediet ønsker.
Uanset hvad, så indarbejdes metoden i de redaktionelle processer, der fortsat bygger på journalistiske kriterier, mens metoden bidrager til, at der bygges bro mellem mediet og brugerne. Det sker reelt i tre tempi:
Gennem struktureret udvikling af ideer, så indholdet tager udgangspunkt i brugerne.
Gennem eksekvering af indhold, så brugerne oplever større værdi.
Gennem måling af, hvad brugerne oplever har værdi for dem.
Ved at arbejde systematisk med brugerbehov kan man sikre, at mediernes medlemmer fra den spæde idé til det færdige produkt er i centrum.
Men husk på, at hver brugerbehov kan bidrage til forskellige ting. Det har vi lavet et overblik over herunder.
